torsdag, september 07, 2006

Læs avisen fra gamle dage - Så er Google igen på banen

Hvornår får de mon den næste ide?

Det er genialt, men mon vi nogen sinde får danske aviser med i sådan et projekt. Bedøm selv:

Google tilbyder 200 år gamle nyheder Erhverv: Google udvider sin nyhedstjeneste med muligheden for at søge i gamle aviser. Af Rene Pedersenonsdag 6. september 2006 , 13:59 I tilfælde af at du er gået glip af en væsentlig nyhed de sidste 200 år, giver Google dig nu muligheden for at blive opdateret. Via deres nyhedstjeneste giver Google nu deres brugere mulighed for at kaste sig over digitaliserede avis-artikler fra de sidste 200 år.

Google arbejder sammen med aviser som New York Times og The Guardian om projektet. Med samarbejdet bliver det muligt for brugerne at læse de oprindelige artikler om 2. verdenskrigs afslutning, månelandingen, murens fald og andre begivenheder, der forandrede verden.

tirsdag, september 05, 2006

Dansk CMS i open source - hvad siger du til den opsætning?

Jeg fandt den her på www.computerworld.dk

Videnskabsministeriet vælger open source CMSMed en ny rammeaftale lægger Videnskabsministeriet sig fast på at benytte en open source-platform på ministeriets fremtidige webløsninger. Første opgave bliver at samle IT- og Telestyrelsens webtjenester på en ny portal. Af Kristoffer S. Madsen, 12. juli 2006 kl. 12.04 ANNONCE:Videnskabsministeriet har valgt det open source-baserede CMS-system Plone som platform for ministeriets fremtidige web-udvikling.

Valget er truffet i forbindelse med et EU-udbud om udvikling og drift af ministeriets webløsninger.

Udbuddet er vundet af et konsortium med designvirksomheden 1508 i spidsen og med Headnet og Rackhosting som tekniske partnere.

Ny portal på vejKonsortiet vil ifølge kontorchef Morten Ellegaard i IT- og Telestyrelsen levere CMS-løsninger baseret på open source-løsningen Plone på en rammeaftale, som også offentlige institutioner uden tilknytning til Videnskabsministeriet kan benytte.

IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet bliver de første til at tage den nye rammeaftale i brug.

- Vi vil samle alle IT- og Telestyrelsens brugerrettede tjenester som eksempelvis teleprisguiden på en ny portal baseret på Plone-løsningen. Vi forventer, at den ny portal vil være i luften ved udgangen af året, siger Morten Ellegaard.

Han forventer, at Videnskabsministeriet med den nye rammeaftale også kommer til at benytte Plone-løsningen ved udviklingen af nye hjemmesider.

Med rammeaftale slipper ministeriet for at bruge tid og ressourcer på at gå i EU-udbud, når der skal udvikles nye web-tjenester.

Rammeaftalen løber over fire år, hvor Videnskabsministeriet forventer at købe ind for cirka ni millioner kroner på aftalen.